Screeningsprogrammer for bryst- og livmoderhalskræft nu og i fremtiden
Traditionelle screeningsprogrammer kan redde liv
Der har eksisteret screeningsprogrammer for bryst- og livmoderhalskræft i årtier i mange lande – en udredning fra 2020 estimerede, at flere end 20.000 kvinders liv reddes i Europa takket være årlige brystkræftscreeninger.1 En anden gennemgang af virkningen af screening for livmoderhalskræft på mortaliteten i Europa fandt, at faldet i mortalitet spænder fra 41 % til 92 %.2
Men vi har ikke råd til blot at læne os tilbage. Der er fortsat behov for, at kvinder tager skridtet og bliver screenet, og når de kommer, skal vi sørge for, at der anvendes en egnet metode, der afgiver et nøjagtigt resultat. Over de seneste år har der været en bekymrende tendens til faldende fremmøde i mange lande, for eksempel i Holland,3 og for hver kvinde, der ikke bliver screenet, er der en forpasset mulighed for at påvise kræft så tidligt som muligt.
Hvad er den aktuelle status for screeningsprogrammer for bryst- og livmoderhalskræft?
Selv om der er veletablerede screeningsprogrammer for livmoderhalskræft i hele Europa, er der store forskelle i, hvordan de implementeres. I visse lande som f.eks. Sverige og Holland har man introduceret HPV-baseret screening i stedet for cytologibaseret screening,4 hvor man i andre lande benytter sig af cytologibaserede metoder. I mange lande er tilgangen forskellig afhængigt af alderen på den kvinde, der undersøges. For eksempel har man i Tjekkiet for nylig indført en samtidig undersøgelse, der kombinerer en HPV-test med konventionel cytologi ved en alder på 35 og 45 år.5
De forskellige testmetodologier og mangelfuld dataindsamling på tværs af regionen gør det meget svært at evaluere sygdomsudfaldet for livmoderhalskræft.6 Og billedet sløres yderligere af det faktum, at opportunistisk screening står for størstedelen af dækningen i visse lande, hvor myndighedernes organiserede screening ikke lever op til WHO’s anbefalinger på en dækning på 70 %.7
Brystkræftsceening varierer også med forskellige implementeringsniveauer og forskelle mellem nationalt organiserede screeningsprogrammer og opportunistisk screening.1
Det siger sig selv, at et etableret screeningsprogram uanset type kan redde liv og er at foretrække frem for ikke at have et. Men der er meget plads til forbedring og standardisering af screening for bryst- og livmoderhalskræft. Da den samme løsning alle steder ikke kan anvendes på grund af landenes forskellige økonomiske omstændigheder og sundhedssystemer, er der et akut behov for at etablere bedste praksis og lette implementeringen på nationalt/regionalt niveau.
Muligheder for at optimere screeningsprogrammer for bryst- og livmoderhalskræft
Der er tre nøgleområder, som kan medvirke til at styrke screeningsprogrammerne i hele Europa. Dette beskrives i det følgende.
For det første skal er anvendes en risikobaseret tilgang. Risikobaseret screening baseret på en vurdering af den enkelte persons individuelle risiko har været et gennemgående tema i samtaler om fremtidens diagnosticering af brystkræft. I praksis er der adskillige faktorer, som påvirker den individuelle risiko, og der er blevet udviklet et antal forskellige risikomodeller til vurdering af dem. Disse har dog fokuseret på hvide kvinder i Nordamerika og Vesteuropa.8 Det står derfor klart, at risikomodelleringen skal forfines og tage højde for adskillige faktorer samt afspejle en mere forskelligartet population. Der er dog allerede visse anerkendte risikofaktorer, som kan danne grundlag for beslutninger vedrørende screeningshyppighed og -modalitet, såsom brysttæthed.8
Anvendelse af en risikobaseret model for screening vil utvivlsomt medføre logistiske udfordringer sammenlignet med en standardiseret tilgang til alle, men der ses en række opmuntrende tegn på steder, hvor en sådan er blevet implementeret. For eksempel sås der ifølge et forsøg, der blev publiceret i 2019, lavere forekomst af intervalkræft i områder i Canada, hvor man tilbød årlig mammografiscreening af kvinder med tæt brystvæv, sammenlignet med steder, der tilbød screening hvert andet år.9
For det andet skal fortsat oplysning om vigtigheden af screening være en hjørnesten i alle strategier med det formål at få fremmødet op. Adgang til sundhedsoplysninger af høj kvalitet er en af de centrale muligheder, som McKinsey har identificeret i sin seneste rapport om at tackle manglerne inden for kvinders sundhed.10 Det er derfor afgørende, at vi ikke spilder muligheden for at understrege den positive effekt af screening og kommunikere klart med kvinder, så de ved, hvad de kan forvente.
Endelig skal vi tage de muligheder, som AI tilbyder, til os. Efterhånden som sygdomsbyrden øges, og mængden af billeder vokser, bliver det stadigt vigtigere at kunne prioritere arbejdsgangen for både digital mammografi og cytologiscanning. Med tiden og i takt med at evidensgrundlaget udvikles, kan det også komme på tale at lade denne erstatte en egentlig aflæsning.
Fastholdelse af kvinder i screeningsprogrammerne
Hvis vi ønsker at vende tendensen mod et uændret eller faldende fremmøde, er der ting, vi bliver nødt til at ændre. De tiltag, vi har skitseret ovenfor, er på ingen måde nemme, men vi er nødt til at kræve mere af vores screeningsprogrammer for at sikre, at de er så nyttige for kvinder som overhovedet muligt.
2797
Hologic BV, Da Vincilaan 5, 1930 Zaventem, Belgium.
Nummer på det bemyndigede organ, hvor relevant
Zielonke N, Kregting LM, Heijnsdijk EAM, Veerus P, Heinävaara S, McKee M et al. The potential of breast cancer screening in Europe. Int. J. Cancer. 2021;148: 406–418
Jansen EEL, Zielonke N, Gini A, Anttila A, Segnan N, Vokó Z et al. EU-TOPIA consortium. Effect of organised cervical cancer screening on cervical cancer mortality in Europe: a systematic review. Eur J Cancer. 2020;127:207-223.
Aitken CA, Kaljouw S, Siebers AG, Bron M, Morssink A, van Kemenade FJ et al. Investigating the decrease in participation in the Dutch cervical cancer screening programme: The role of personal and organisational characteristics. Prev Med Rep. 2021 Feb 20;22:101328.
Maver PJ, Poljak M. Primary HPV-based cervical cancer screening in Europe: implementation status, challenges, and future plans. Clinical Microbiology and Infection. 2020;26:579-583
DOPORUČENÉ POSTUPY ČGPS ČLS JEP. Doporuceni pro implementaci HPV DNA testu do screeningu karcinomu delozniho hrdla v České republice. Gyn Por.2/ 2021 Jan. 1-2 p.
Wang W, Arcà E, Sinha A, Hartl K, Houwing N, Kothari S.Cervical cancer screening guidelines and screening practices in 11 countries: A systematic literature review. Preventive Medicine Reports. 2022; 28: 101813
World Health Organisation. [Internet]. Cervical Cancer Elimination Initiative. [Citeret april 2024]. Tilgængelig på: https://www.who.int/initiatives/cervical-cancer-elimination-initiative
Brentnall AR, Cuzick J. Risk Models for Breast Cancer and Their Validation. Stat Sci. 2020 Mar 3;35(1):14-30.
Seely J M, Peddle S E, Yang H, Chiarelli A, McCallum M, Narasimhan G. Breast Density and Risk of Interval Cancers: The Effect of Annual Versus Biennial Screening Mammography Policies in Canada. Canadian Association of Radiologists Journal, 2022; 73(1):90-100 Tilgængelig på: https://journals.sagepub.com/doi/10.1177/08465371211027958
McKinsey Health Institute. [Internet] Closing the women’s health gap: A $1 trillion opportunity to improve lives and economies. [Cited April 2024.] Available from: https://www.mckinsey.com/mhi/our-insights/closing-the-womens-health-gap-a-1-trillion-dollar-opportunity-to-improve-lives-and-economies