Screeningsefterslæbet kan afhjælpes med AI

 Hologic bringer kræftforebyggelsen op på et nyt niveau

Efterslæbet i sundhedssektoren efter pandemien omfatter også screeningsprogrammerne i Danmark. Det gælder ikke mindst kvinder, hvor man frygter ikke opdaget tumorer og celleforandringer, både når det gælder brystkræft og livmoderhalskræft. 

Digitalisering og kunstig intelligens (artificial intelligence – AI), kan sætte tempoet op på screeningaktiviteterne. Hologic, som er en af verdens førende aktører indenfor populationsscreening – med særligt fokus på kvindesundhed – kan med moderne teknik bringe kræftforebyggelsen op på næste niveau.

Nu hvor situationen efter Covid-19 pandemien begynder at vende tilbage til det normale, står det klart, at efterslæbet i sundhedssektoren må bringes ned så hurtigt som muligt. Et eksempel er de kræfttilfælde, der er blevet opdaget senere eller slet ikke, fordi screening for brystkræft og livmoderhalskræft blev sat på pause. 

Set ud fra et europæisk perspektiv har Danmark klaret sig relativt godt. Alligevel ses der en foruroligende nedgang i antallet af rapporterede kræfttilfælde, hvilket tyder på, at et antal kvinder bærer på endnu ikke opdaget tumorer og celleforandringer. 

En måde at indhente efterslæbet på er i højere grad at anvende digital teknik og AI. 

– Med AI kan kapaciteten øges meget, siger Michael Bronsdijk, General Manager for Hologic i Norden og Benelux.

Minimér skaden 

Han er overbevist om, at innovation inden for diagnostik, i særdeleshed AI-styret billeddannelsesteknik, kan være et vigtigt værktøj til at indhente og minimere skaden i form af forsinkede og udeblevne kræftdiagnoser.

Traditionel screening for bryst- og livmoderhalskræft kræver, at højt kvalificerede fagfolk skal identificere små, subtile forandringer gennem visuel granskning – en proces som kan være vanskelig og tidskrævende. AI-støttet screening og computer vision – computersyn – kan give både hurtigere og mere korrekte resultater. 

Ved brystkræftscreening viser et klinisk studie, at AI-støttet aflæsning af CT-scanning tager 13 procent mindre tid end ved konventionel digital mammografi, en tidsbesparelse, der betyder, at radiologer kan nå flere tilfælde pr. dag.¹

Ved at kombinere digital billeddannelse med AI ved screening for livmoderhalskræft kan hver enkelt af de titusindvis af celler på et objektglas analyseres i løbet af sekunder. De celler, der ikke viser afvigelser, sorteres fra, og tilbage bliver det materiale, som er af størst diagnostisk relevans for den cytobioanalytiker eller patolog, der skal stille den endelige diagnose. På den måde kan effektiviteten øges uden at give afkald på nøjagtigheden. 

AI mildner konsekvenserne

Det er endnu ikke fastslået hvor omfattende efterslæbet er, men deltagelsen i screening for bryst- og livmoderhalskræft mindskedes, og en undersøgelse, der er gennemført af forskere fra Kræftens Bekæmpelse, har vist, at fra marts til maj 2020 mindskedes antallet af indberettede kræftdiagnoser med en tredjedel sammenlignet med gennemsnittet af de foregående fem år over den samme periode – en nedgang, der svarer til, at cirka 2.800 færre danskere fik diagnosen kræft. På nuværende tidspunkt er der intet, der taler for, at der faktisk er blevet færre kræfttilfælde – de er bare ikke blevet opdaget endnu.²

– Her på Hologic er vi stolte over at være på forkant, når det handler om diagnostisk innovation inden for digital teknik og AI, som kan mindske konsekvenserne af screeningsefterslæbet, siger Michael Bronsdijk.