Panther indvies i Borås: “Vi vil seksdoble antallet af prøver pr. år”

20 November 2023

For et stykke tid siden kunne vi rapportere, at Hologic havde fået tildelt Västra Götalandsregionens udlicitation af “Analyseplatform til molekylærbiologisk diagnostik primært med hensyn til CT/NG”. Regionen, som med henved 1,8 millioner indbyggere er Sveriges næststørste, har desuden besluttet at centralisere testningen af Chlamydia trachomatis henholdsvis Neisseria gonorrhoeae til et enkelt laboratorium, nærmere bestemt Klinisk mikrobiologi, Regional laboratoriemedicin ved Södra Älvsborgs sygehus i Borås.

Fra venstre: Jovana Celic, Charlotte Bennehall, Merita Idriz (Hologic), Helena Riise, Bjarne Schreiner (Hologic), Dzenana Dervisevic, Danijela Pijevic og Laszlo Babcsanyi. Foto: BO HÅKANSSON

– Nu hvor vi skal have ansvaret for hele regionen, indebærer det, at vores prøvevolumen øges fra 15 000 til 90 000, konstaterer enhedschefen Helena Riise.

Men selv om det er en seksdoblet stigning er hun ikke urolig.

– Vi har stor tillid til det fuldt automatiserede Panther-system, så takket være at der ikke kræves mere hands on-tid regner vi med at klare dette med de eksisterende ressourcer.

Laboratoriet i Borås har ingen tidligere erfaring med Panther, men det bekymrer heller ikke Helena Riise.

– Efter at regionen traf beslutning om at vælge Panther-systemet har vi fulgt projektplanen: Vi har fået grundig information af Hologic, og de har sørger for uddannelsen af personalet, både teoretisk og praktisk – alt har fungeret virkelig godt, så vi føler os klar.

Men det er ikke alt, der er gået efter projektplanen. fortæller hun.

– Vi skulle egentlig have været i gang og være begyndt at køre tests allerede i september, men faktorer, der ligger uden for vores kontrol, har gjort, at vi har måtte udskyde starten.

Det handler om, at regionens IT-system for blandt andet elektroniske bestillinger og svar endnu ikke er fuldt ud løst.

– Der er stadig mange forskellige systemer i regionen, som ikke er synkroniserede, fortæller Helena Riise. Så snart IT-løsningerne er på plads, skal alt verificeres, inden vi kan gå ud i fuld funktion, og jeg tør ikke sige præcis, hvornår det kan blive.

Lige nu er der ingen planer for håndtering af andre analyser ud over klamydia og gonorré på Panther-systemet.

– Vi er klare over systemets potentiale, og interessen er til stede, men regionen har gennemført en funktionslicitation, og vi kan ikke selv vælge at tilføje analyser, så det må blive et senere spørgsmål.

Og senere spørgsmål er der bestemt ingen mangel på. I slutningen af 2024 er Södra Älvsborgs syge­hus de første i regionen til at indføre det nye journal­system Millennium – og samtidig foregår der udlicitering af et nyt laboratoriedatasystem for hele regionen.

– Det er enorme udfordringer, men når alt er på plads, bliver det helt fint, siger Helena Riise.

– Lige nu kan vi i hvert fald glæde os til en superfin indvielse af vores nye instrument.

             Hologic BV, Da Vincilaan 5, 1930 Zaventem, Belgium.

Panther og tilhørende logoer er varemærker og/eller registrerede varemærker tilhørende Hologic, Inc. og/eller dets datterselskaber i USA og/eller andre lande.

WEB-01966-NOR-DK Rev. 001

questions.call