Hologic Global Women’s Health Index – data for forbedret kvindesundhed

Af Tanja Brycker, Vice President, Strategic Development, Breast & Skeletal Health and Gynaecological Surgical Solutions, Hologic
Af Tanja Brycker, Vice President, Strategic Development, Breast & Skeletal Health and Gynaecological Surgical Solutions, Hologic

18 August 2022

Sunde og raske kvinder udgør hjørnestenen i familier, samfund og økonomier. Alligevel er kvinder stadig forfordelt, når det handler om sundhed – en ulighed, der alt for længe er blevet overset1.

En forhindring for fremskridt har indtil nu været en global mangel på data omkring kvinders sundhedstilstand. Når vi nu kommer os efter covid-19-pandemien, har vi chance for at udfylde disse huller og tage fat på årsagerne til den ulighed på sundhedsområdet, som kvinder og piger møder.

Som specialister i tidlig opdagelse, diagnosticering og behandling af kvinders sundhedsproblemer er vi på Hologic fast besluttede på at tage denne udfordring op. I samarbejde med den førende analyse- og rådgivningsvirksomhed Gallup skabte vi Hologic Global Women’s Health Index (HGWHI) – den største og mest omfattende globale undersøgelse af kvinders sundhed, som indsamler direkte indblik fra mere end 120.000 mennesker på 140 sprog i 116 lande. Med over 36 millioner datapunkter dokumenterer indekset status for kvinders sundhed, hvilket vil gøre det muligt at spore forandringer over tid og pr. land2.

Identificerer områder for forandring

I håb om at kunne hjælpe lande med at udarbejde strategier, der fremmer en sund fremtid for alle identificeredes fem dimensioner af kvinders sundhed, som tilsammen kan forklare mere end 80 procent af variationen i kvinders forventede levetid: forebyggende behandling, grundlæggende behov, emotionel sundhed, opfattelser af sundhed og sikkerhed samt individuel sundhed.

Undersøgelsesresultatet gav et skarpt billede. Højere points på indekset betyder potentielt sundere, sikrere og længere liv for kvinder. Intet land fik imidlertid mere end 69 points ud af 100 mulige, med et gennemsnit på kun 56 i G20-landene. De nordiske lande ligger alle blandt de 15 bedste med 62–65 points.

Behovet for betydelige forbedringer er tydeligt. Uden indblik i omfanget af – og årsagerne til – kvinders ringe sundhedsresultater vil ledere og beslutningstagere ikke kunne være rustet til at finansiere og gennemføre de nødvendige forandringer, der kræves for at håndtere kvinders og pigers behov og bekymringer.

Det er derfor, data og indblik af den art, som HGWHI bidrager med, er så vigtige. De kan hjælpe med til at identificere prioriterede områder for forbedringer og virkeliggøre specifikke handlingsplaner, uanset om det handler om at forandre bevidstheden om kvinders sundhed, øge tilgængeligheden til behandling og forebyggende screening eller fjerne økonomiske forhindringer for sundhed.

Skaber grundlaget for langsigtede løsninger

Den første udgave af HGWHI udgør en nødvendig nulmåling, en basislinje som gør det muligt at spore kvinders og pigers sundhed og socioøkonomiske velbefindende – og det er bare starten på en vigtig rejse. Vi er fast besluttede på at fortsætte med at indsamle disse vigtige data gennem flere år for at give ledere mulighed for at implementere nødvendige løsninger og skabe grundlag for holdbare, målbare forbedringer af kvinders sundhed rundt om i verden.

Om Hologic Global Women’s Health Index

Dette uovertrufne indeks er gennemført som en del af Gallup World Poll og er en dybtgående undersøgelse af kritiske markører for kvinders sundhed pr. land/territorium og over tid. Undersøgelsens spørgsmål er udviklet og gennemgået af eksperter inden for global kvindesundhed fra førende institutioner som Johns Hopkins University, George Washington University og RAD-AID.

1 Kabia, AB. Women in Sierra Leone’s labour market. 2016 Daily report. People’s Republic of China, available at https://www.researchgate.net/publication/312538336_WOMEN_IN_SIERRA_LEONE%27S_LABOUR_MARKET (last accessed 7 December 2021)

2 Issued with partnership agency: Gallup, Hologic Inc. Hologic Global Women’s Health Index. Final Global Report. 2021

MISC-08319-NOR-DK Rev.001

questions.call